Glade Familier · Skt. Pauls Gade 1 · Tlf. 40 17 70 84 · elise@gladefamilier.dk
Fødselsdepression
Tristhed og uoverskuelighed er ikke ualmindelige følelser i tiden omkring fødslen.
Der kan allerede under graviditeten vise sig tegn på at det kan være svært at glæde sig, og bekymringer for tiden der kommer med et lille barn fylder mere end glæden. Det kan alt sammen være helt normalt, men det er samtidigt vigtigt at være opmærksom på at det ikke kommer til hænge for meget ved. Der er 6-10% nybagte mødre og ca. 5% nybagte fædre der udvikler en fødselsdepression.
En fødselsdepression går over, men det er vigtigt at den bliver anerkendt og behandlet, det er med til at nedsætte risikoen for at der ved en senere lejlighed igen vil opstå depressive perioder. Det er altid vigtigt at tale med lægen, hvis du ikke føler at du er glad og kan overskue den nye situation. Der kan ud over fødselsdepression være tale om andre sygdomme, som f.eks. stofskiftesygdomme.
Jeg har stor erfaring med arbejdet med fødselsdepression, og tilbyder samtaler og vejledning.
Søvnvejledning til nybagte forældre
Noget af det, der kan være svært ved at blive forælder, er søvnmangel. Sundhedsplejersken kan give søvnvejledning.
Følg os her